Projektopgave
Indledning
Vi har ved det udleverede materiale fået en lejlighed til at arbejde med de teknikker og begreber,
undervisningen på og litteraturen til grundlæggende systemudvikling (gsu) har givet os. Og det er vi glade for...
Begrundelse for valg af delsystem
Vi har valgt at se på delsystemet for Hammerslagsregistrering samt køberafregning,
for det indeholder interessante betragtninger om realtidssystem, samt virker dejligt konkret for virksomhedens kerneydelse.
Typografi
Direkte reference til kode skrives med nonproportional serif (Courier).
Klassereferencer skrives med proportional sans serif (Arial).
Involverede
Vi takker Bjørn Verstege for omhyggelig korrekturlæsning, der har indbefattet både grammatik, sprog, struktur og layout.
Ideer til opsætning er "lånt" fra Jakob Grove-Rasmussen og Lisbeth Fogh Olsen,
som også har været behjælpelige med kommentarer til opsætning - specielt nummerering og referencer.
Vores familiers tålmodighed er vi til stadighed særdeles afhængige af...
Problemformulering
- Virksomhedernes EDB-systemer er for gamle.
Begge virksomheder har store problemer i dagligdagen på grund af forældede systemer,
for eksempel til auktionsafholdelse eller katalogfremstilling.
I begge tilfælde synes det nødvendigt at lave et helt nyt system,
da de eksisterende systemer er opbygget på forældede eller udgåede værktøjer som for eksempel dbase.
Dette delproblem vil vi behandle ved objektorienteret analyse og design,
efterfulgt af prototyper fremstillet med databaseprogrammet Access97 fra Microsoft Inc.
- To kulturelt forskellige virksomheder skal fusionere.
De to virksomheder er forskellige blandt andet i alder og størrelse,
hvilket har givet dem forskellige tiltaleformer, samarbejdsmetoder og så videre.
For eksempel har Auktionshuset af 1870 en ejer, der på grund af virksomhedens størrelse
ikke deltager så meget i de praktiske dele af de enkelte auktioners afholdelse,
hvor de tre ledere af Auktionshuset af 1990 løbende tager sig af praktiske opgaver i forbindelse med auktioner.
Vi vil udarbejde en tidssvarende organisationsstruktur, hvor vi kort beskriver de overordnede eller vigtigste funktioner.
- Katalogfremstillingen er usmidig og ufuldstændig, blandt andet på grund af gamle EDB-systemer.
Dette problem hænger delvist sammen med forhold fra det første problem.
Men placeringen af DTPeren i Auktionshuset af 1870 langt nede i organisationen gør, at det bliver svært for de folk,
der overordnet styrer kataloget, at få tæt kontakt med DTPeren,
og at der opstår uformelle strukturer [Hansen og Heide, 1999], i Auktionshuset af 1870 specielt ved Ove Christensen.
Dette delproblem søger vi at løse ved at placere DTPeren organisatorisk tættere på samarbejdspartnerne.
Systemet, specielt den administrative del, knyttes tættere til katalogfremstillingen, for eksempel ved direkte udveksling af emnedata.
Virksomhedsorganisation
Indledende betragtninger
Auktionshuset af 1870 er et af de mest vel ansete og anerkendte auktionshuse i Danmark.
Auktionshuset er meget organisatorisk formelt opbygget, men er ikke så stærkt på den teknologiske side.
Over for Auktionshuset af 1870 har vi Auktionshuset af 1990.
Auktionshuset af 1990 er en meget lille virksomhed med otte personer. Ledelsen har dog besluttet at udvide medarbejderstaben.
Auktionshuset af 1990 har ikke nogen egentlig organisationsplan, men ser ud til at fungere fint i dagligdagen.
Auktionshuset af 1870 og Auktionshuset af 1990 er to selvstændige virksomheder, som afholder auktioner i Danmark.
Da de to auktionshuse nu ønsker at fusionere, er det vores opgave dels at udvikle et EDB-system som er tidssvarende,
samt at lave en overordnet organisationsplan for den fusionerede virksomhed.
For at kunne udarbejde en holdbar organisationsplan er det nødvendigt at se på både
Auktionshuset af 1870 og Auktionshuset af 1990 hver for sig. For at kunne se diverse kvalifikationer i begge auktionshuse
har vi lavet en SWOT-analyse [Hansen og Heide, 1999], for først at se på stærke og svage sider
i en intern situation og på muligheder og trusler i en ekstern situation, så virksomhedens ønsker,
for til sidst at komme med en kort formuleret generel idé for virksomheden.
SWOT-analyse og idé
| Intern situation |
Ekstern situation |
Stærke sider:
- Meget IT orienteret
- Et af de førende auktionshuse (1870)
- Meget struktureret organisation (1870)
- Stor erfaring / ekspertise indenfor auktionsverdenen, også i forbindelse med konsulentydelser (1870)
- Dynamisk ledelse (1990)
Svage sider:
- Meget svag organisationsgrad (1990)
- Manglende kapital (1870)
- Forældede EDB-systemer
|
Muligheder:
- Udvide i udlandet
- Stigende interesse for auktioner, hvilket giver nye kundesegmenter
- E-auktionsdel giver større kundeportefølje, også i udlandet
Trusler:
- Den teknologiske udvikling har ødelæggende effekt på eksistensgrundlag (1870)
- Interessen for auktioner over internettet er stigende, hvilket kræver nye varegrupper
|
| Ønsker |
- Nyt EDB-system
- Øget international aktivitet
- Udvikle virksomheden, også med nye markeder
 Dynamisk virksomhed
|
| Idé |
- Danmarks førende auktionshus indenfor antikviteter, blandt andet ved at dyrke nye markeder
- Yde konsulentbistand i forbindelse med forsikringssager
- Vedligeholde og udbygge kompetence
|
Ved at fusionere får begge virksomheder tilført ny energi i form af arbejdskraft fra begge virksomheder.
Der er ingen tvivl om at begge virksomheder hver især kan give hinanden en masse, og kan udnytte diverse stærke og svage sider.
Ved en fusion bliver Auktionshuset af 1999 også et af de største og har på den måde også mulighed for at udvide i udlandet.
Vores opgave er så at udvikle et EDB-system det ny Auktionshuset af 1999 kan bruge og få glæde af...
Endvidere har vi planer om at få markedsført Auktionshuset af 1999 på internettet,
så kunder kan sidde i udlandet på samme tid som selve auktionen afholdes i salen og byde på en genstand.
Der vil selvfølgelig også være pladsbegrænsning på internetdelen af en auktion, ligesom i salen,
da det er vigtigt at få registreret den eventuelle udenlandske kunders bud samtidig med at der bydes i salen.
Dette vil dog ikke gælde for bud afgivet før auktionen per e-mail, der behandles som bud afgivet per brev ("s-mail").
For at gøre det mere overskueligt for udenlandske kunder at byde på en vare over internettet, vil vi indbygge en valutaomregner,
så kunden, der for eksempel sidder i England kan give sit bud i pund. Systemet vil automatisk omregne kundens bud til danske kroner
og den anden vej vil den engelske kunde se salens bud i sin egen valuta.
Vi vil også lægge stor vægt på at Auktionshuset af 1999 skal udsende kataloger på internettet
med samme indhold og i samme høje kvalitet som de almindelige kataloger.
Fusiontyper
Som vi ser det er der mulighed for to forskellige fusionstyper: Totalfusion og semifusion, som vi har beskrevet nærmere i appendix A.
Vores valg
Vi har valgt at lade dem gennemføre en komplet fusion. Samtidig har vi organiseret virksomheden efter linje-/stabsprincippet.
En nærmere beskrivelse følger snarest (3.2).
Forslag til organisation med kommentarer
Generelt
Auktionshuset af 1999 er sat op som en linje-/stabsorganisation, for at sikre en tilstrækkelig høj specialisering af konsulenterne.
Som liniefunktioner ligger Økonomiafdelingen, Salgsafdelingen, lokalafdelingerne og den internationale afdeling.
Generelt har de fleste medarbejdere i Auktionshuset af 1870 bibeholdt deres stilling, men en del af afdelingerne har fået nye chefer.
Der er lavet lidt om i den gamle virksomhedsstruktur, og kommandovejene er blevet ændret lidt.
Vi ser store muligheder i og en nødvendighed af en mere dynamisk arbejdsform i virksomheden i forhold til den, der er i Auktionshuset af 1870.
Dette vil vi gerne opnå ved at styrke samarbejdet i ledelsesgruppen, der består af chefen og de fem afdelingsledere.
Virksomheden er organisatorisk noget større end hver af de to fusionerende virksomheder,
så det er nødvendigt at formalisere samarbejdet i højere grad end medlemmerne af ledelsen tidligere har dyrket.
Grundene til den øgede formalisering er ikke bare den større organisation, men også kravet til et mere formaliseret samarbejde,
der er en følge af den større kommunikationsmængde.
Den praktiske gennemførelse af det øgede og mere formaliserede samarbejde tænker vi kan ske ved jævnlige møder -
for eksempel hver formiddag - der har et hovedsageligt orienterende indhold, og derfor kan begrænses i tid.
Det er vigtigt at ledelsesgruppen har arbejdsro i sammenhængende tid til disse møder, for ellers vil de være alt for ineffektive.
Den tilstræbte mere dynamiske omgangstone internt mener vi er af stor vigtighed for at virksomheden fortsat kan være konkurrencedygtig
og møde nye krav fra kunderne. Det er dog af største vigtighed, at det højt professionelle niveau med en god portion
faglig stolthed bibeholdes, da det er grundlaget for den nødvendige troværdighed.
Vi har struktureret virksomhedens arbejdsdeling efter funktionsprincippet. For at undgå de klassiske problemer som kan fremkomme
ved dette princip, vil det være hensigtmæssigt at holde hyppige møder, for eksempel over telefon eller video,
så alle afdelingslederne løbende er direkte med i beslutningsprocesserne.
Desuden har lokalafdelingerne ansvaret for at opretholde en generel viden af høj kvalitet, samt at have mindst ét speciale.
Ved vurderinger, hvor en konsulent er i tvivl, er det ideen at konsulenten, der har området som speciale fungerer som rådgiver.
Chef Christoffer Alber
Da det ser ud til, at Auktionshuset af 1870 er større end Auktionshuset af 1990, har vi valgt at sætte Christoffer Alber som chef
for den fusionerede virksomhed, da der kræves et stort overblik og ditto erfaring for at lede virksomheden.
Specielt i selve fusionsfasen, hvor de forskellige funktioner skal falde på plads, mens der stadig tjenes penge.
Da det ikke fremgår klart af teksten, hvorledes fusionen skal foregå, og hvor det egentlige ejerskab ender henne,
har vi ladet Christopher Albers titel være chef.
Dog kræves der af hr. Alber, at en mere moderne kultur skabes i virksomheden, for eksempel i omgangsformen,
for at skabe en tilskrækkelig dynamik i det daglig arbejde.
Økonomichef Ole Rasmussen
Som chef for økonomiafdelingen bibeholder vi 1870's økonomichef, Ole Rasmussen.
Han har den fornødne kompetence og ved, hvordan tingene foregår i firmaet. Han bedes dog, til trods for hans erfaring,
holde sig til sin afdeling. DTPeren figurerer under salgsafdelingen, og derved Ove Christensen.
Økonomiafdelingen er forsynet med en sekretær og indeholder blandt andet organisationens bogholderi.
Idéen med trainees bibeholdes, for vi mener, det er en styrke for virksomheden at uddanne egen folk.
For at uddannelsen kan være effektiv og svare til virksomhedens høje professionelle standard er det nødvendigt med en funktion,
der overvåger og styrer uddannelsen af den enkelte medarbejder. Desuden giver en intern uddannelsesfunktion et pres på hele organisationen
til at kunne beskrive og forklare funktioner eller procedurer, hvilket vi mener er positivt.
Vi har placeret uddannelsesfunktionen under Ole Rasmussen, da han i sit tidligere virke har vist han kan få mennesker til at arbejde sammen.
Salgschef Ove Christensen
I salgsafdelingen er der blevet rykket en del om. Den forhenværende administrerende direktør for Auktionshuset af 1870 (Ove Christensen)
er blevet chef for salg. Under sig har han alle de afdelinger, som har med marketing at gøre samt de afdelinger,
der har med selve auktion direkte at gøre. Grunden hertil er, at Ove Christensen helt sikkert har den fornødne kompetence og ekspertviden, der skal til.
Hans uddannelser med økonomi og management, samt hans store interesse for kunst gør ham i høj grad til en kompetent leder som véd,
hvad det hele drejer sig om. I Auktionshuset af 1870 havde Ove Christensen direkte kontakt med auktions-afdelingen, den kommer han nu til at administrere direkte.
For at imødegå nogle af problemerne specielt med fremstilling af katalog, samles salgsarbejdet i en separat salgsafdeling.
I denne afdeling er fremstilling af katalog ved DTPeren, marketing ved Lise Tenner og planlægning og afholdelse af auktion ved
Per Larsen, alle organiseret på samme niveau. Dette er gjort for at skabe en mere direkte kommunikation mellem de involverede,
specielt under fremstilling af katalog. Vi har tænkt os, at DTPeren også tager sig af billeddelen af kataloget.
Billeder tages hos rekvirenten. Det både at tage billeder og behandle dem, så resultatet har en tilfredsstillende kvalitet,
kræver uddannelse og rutine. Det mener vi ikke, konsulenterne vil kunne opretholde i det lange løb.
Der er dog det problem i denne konstruktion, at DTPeren vil være svær at få ud af huset op til en katalog-deadline,
men den højere kvalitet af billederne mener vi kompenserer for bøvlet. Hvis fotoopgaven tager for megen af DTPerens tid,
kan en freelance fotograf benyttes. Det vil koste lidt mere for det enkelte billede isoleret set, men hvis der ikke er fotoopgaver,
skal fotografen heller ikke betales, så der skal ikke betales for mangel på fotoopgaver.
Et alternativ kan være at konsulenten tager mange billeder, der redigeres af DTPeren.
Selve trykningen af kataloget sker ude i byen, da driften af et trykkeri ligger uden for virksomhedens forretningsområde.
Kundeservicen tager sig af kontakt til specialister for vurdering af mulige emner til auktion.
Dette sker gennem cheferne for lokalafdelingerne. Inden kunden sættes i forbindelse med en konsulent, har kundeservice oprette kunden
som rekvirent i det administrative system, og så vidt muligt oprettet de enkelte varer i auktionssystemet.
Auktionsfunktionen tager sig af de rent praktiske ting omkring en auktion, det vil sige opstilling, præsentation,
auktionariusfunktion og så videre. På grund af udvidelsen af auktionerne til også at omfatte e-bud, er der et udtalt behov
for datakraft til registrering af bud.
På grund af den store brug af IT i salgsafdelingen, er IT-staben lagt ind under denne,
så der er meget kort vej til den fra de IT-tunge funktioner, som for eksempel DTP og Auktion, til IT-resurser.
Økonomiafdelingen har til tider også brug for IT-staben, typisk til support, men da deres programmel skal være mere
standardiseret end auktionsdelens, vil behovet i praksis være minimalt - hvis programmellet er lavet ordentligt.
Lokalafdelinger
De tre tidligere chefer for Auktionshuset af 1990, Jacob Andersen, Mads Berthelsen og Arno Caspersen er blevet sat som ledere af
de tre lokalafdelinger. De tre chefer vil være vant til at samarbejde med hinanden.
Lederne af de tre afdelinger varetager ikke kun de eksisterende varegrupper, men tager også initiativ til og koordinerer forsøg
med nye varegrupper. Dette gøres under hensyntagen til virksomhedens generelle eksklusive profil.
Vi har forsøgt at gøre afdelingerne ligevægtige med hensyn til opgavemængde og -typer.
Inddelingen er generel, for hvis en kunde har flere forskellige varer, skal én konsulent kunne tage sig af det,
selvfølgelig med bistand fra kolleger, men det er vigtigt, at kunden ikke har flere konsulenter tilknyttet.
Den enkelte konsulent er generalist med ansvar for et specielt fagområde.
Vi har valgt at specialisere konsulenterne efter vare fremfor kunde, da det sikrer den nødvendige faglige ekspertise.
I forbindelse med større partier, for eksempel et dødsbo, sker tilknytningen af konsulent primært efter faglig ekspertise,
men der tages også hensyn til andre (menneskelige) egenskaber hos den enkelte konsulent, som evnen til at forhandle med erhvervskunder,
pleje samlere eller tage sig af efterladte.
De tre ledere fra Auktionshuset af 1990 er placeret på samme niveau og i beslægtede funktioner,
så der kan drages nytte af de gode samarbejds-rutiner, vi forudsætter der er oparbejdet i det tidligere samarbejde.
Desuden vil Auktionshuset af 1990 blive tilført en dynamik i ledelse og samarbejde i forhold til Auktionshuset af 1870,
da det virker som om Jacob Andersen, Mads Berthelsen og Arno Caspersen har opbygget en mere moderne / dynamisk kultur.
I hver afdeling er det afdelingschefens ansvar at fordele opgaverne til konsulenterne, samtidig med at han selv holder sin egen viden ved lige -
blandt andet ved egne kunder.
Internationalt
Der er endnu ikke sat nogle navne på den internationale afdeling, men vi forestiller os,
at en af konsulenterne fra Auktionshuset af 1870 har mod på at forsøge sig som chef for afdelingen.
En international afdeling vil kræve mange ressourcer. Det vil sandsynligvis kræve to personer i det pågældende land,
som ligger inde med en stor kompetence (læs generalister). Det vil så være muligt at udvide, hvis det bliver en succes.
Vi har ikke beskrevet organiseringen af den internationale funktion, for der er flere forskellige størrelser og organiseringer
alt efter det enkelte lands kultur og afdelingens størrelse, der sandsynligvis blandt andet er bestemt af kultursammenfald med kunderne
til Auktionshuset af 1999. Det vil i praksis sige, at nabolande vil være kraftigst repræsenteret,
mens mere fjerntliggende lande vil være mere overfladisk repræsenteret i organisationen,
for eksempel ved en løst tilknyttet konsulent med en specialviden i det pågældende land.
Test
For at teste vores organisationsdiagram, fremstillede vi en oversigt over oplysninger i forbindelse med en vares vej gennem virksomheden,
med de funktioner og opgaver, der involveres undervejs. Denne oversigts fremstilling er kraftigt inspireret af MBI-metoden [Hugoson et al, ?].
Heldigvis har vi ikke fundet overflødige funktioner, opgaver der ikke bliver løst eller overbelastede dele af organisationen.
Dette er dog en teoretisk betragtning. I praksis eller for personer med et større branchekendskab vil det måske se anderledes ud.
Analysedokument
Opgaven
Formål
Systemet skal koncentreres om administration af kunder og emner. Systemet skal ikke bruges
til økonomistyring, personale- eller lønadministration.
Systemdefinition
Der ønskes et system, hvor der gælder:
Betingelser Det er en betingelse, at systemet er tidssvarende, kan fungere
internationalt og virker.
Anvendelsesområde Systemet skal anvendes i alle seks delsystemer. Vi vil koncentrerer
os om administrationssystemer og systemet til hammerslagsregistrering og køberafregning.
Teknologi Et passende antal arbejdspladser i Auktionshuset af 1999 I/S,
primært med grafisk brugerflade, for eksempel Windows.
Objektsystem Det skal være muligt at følge et emnes vej fra vurdering til afregning.
Funktionalitet Registrering af emner, katalogbehandling og udskrivning af fakturaer.
Filosofi Et effektivt og tilgængeligt system til administration af auktioner.
Omgivelser
Problemområde
Til at beskrive problemområdet generelt henviser vi til afsnit 3.1.1 om Internettet og afsnit
3.2.4 om Kundeservicen og Auktionsfunktionen.
Anvendelsesområde
I forbindelse med en generel beskrivelse henviser vi til afsnit 3.2.
Problemområdet
Klynger
Emner
Kunder
Strukturer
<�klassediagrammer for de to klynger?>
Klasser
Emne
|
Emne |
| Nummer [heltal; unikt]
Kategori [tekst]
Beskrivelsestekst [tekst]
Billede [grafik]
Oprindelsesår [heltal; negativ værdi
ved f.Kr.]
Kunstner [tekst]
Vurderingspris [valuta (1)]
Minimumspris [valuta]
Lagerstatus [heltal; fra lagerstyring]
Salgsdato[DTG (2)] |
|
Definition
Da kataloget og auktionerne er kategoriserede, er det nødvendigt at koble det enkelte emne til en kategori.
Lagerstatus er et nummer, der overføres
fra lagerstyringen. Hvis der ikke er nogen
lagerstatus, er emnet ikke på lager�
Salgsdato aftales med rekvirenten og afhænger også af auktionskalenderen.
Bud
|
Bud |
| Nummer [heltal]
Størrelse [valuta]
Tidspunkt [DTG]
Hammerslag [flag] |
|
Definition
Budet kan afgives i kundes lokale valuta, hvis der bydes over internettet. Ved alle budformer
bliver størrelsen registreret i DKK som systemet selv regner om til hvis det er nødvendigt.
Tidpunktregistreringen skal sammen med nummertildelingen give mulighed for at registrerer
rækkefølge af bud i samme DTG, for eksempel ved IP-stakken. Der er nogle problemer for
kunder på samlet stor kontakttid, for eksempel lav båndbredde eller omstændig adgang. Derfor
er tidspunktet lig modtagelsetidspunktet for auktionshuset, for så er alle internetkunder lige
dårligt stillet. Det gør også at problemer med tidszoner omgåes.
Der bruges et flag til at registrere om et bud blev det endelige hammerslag. Når flaget er sat er
emnet solgt. Flaget sættes når auktionarius siger "tre", så tidsforsinkelsen på internettet ikke
giver problemer.
Kunde
|
Kunde |
| Nummer [heltal, unikt]
Fornavn [tekst]
Efternavn [tekst]
Adresse [tekst] |
|
Definition
Abonnent
|
Abonnent |
| Nummer [heltal]
Betaling [valuta]
Slutdato [dato] |
|
Definition
Slutdato beregnes i anvendelsesområdet ved Betaling, en tarif og dags dato.
Ved hver betaling oprettes et nyt objekt.
4.2.3.4.2 Adfærdsmønster
Kontaktform
|
Kontaktform |
| Nummer [heltal]
Art [tekst]
Reference [tekst] |
|
Definition
Art er en beskrivelse af kontaktformen, for eksempel "telefonnummer", og Reference er den
adresserende oplysning, for eksempel "gates@sun.com".
4.2.3.5.2 Adfærdsmønster
International
|
International |
| Nummer [heltal]
Udvidet adresse [tekst]
Land [tekst] |
|
Definition
Udvidet adresse er en generel egenskab, som vi har valgt modsat at oprette egenskaber, der
opfylder alle nuværende og kommende adresseegenskaber i alle lande. Vi mener konstruktionen er fleksibel nok til at opfylde alle behov. Der er dog muligheder for fejl når der ikke er
faste egenskaber.
4.2.3.6.2 Adfærdsmønster
Postdistrikt
|
Postdistrikt |
| Postnummer [heltal; unikt]
By [tekst] |
|
Definition
<funktionskomponent?>
4.2.3.7.2 Adfærdsmønster
Katalog
|
Katalog |
| Nummer [heltal; unikt]
Deadline [DTG]
Udgivelse [DTG] |
|
Definition
Udgivelse er for den planlagte udgivelse�
4.2.3.8.2 Adfærdsmønster
Rekvirentafregning
|
Rekvirentafregning |
| Nummer [heltal; unikt]
Dato [DTG]
Lagergebyr [valuta]
Salgsprovision [valuta] |
|
Definition
Lagergebyr genereres af lagerstyringen.
Salgsprovision aftales med rekvirent i salgsaftale.
4.2.3.9.2 Adfærdsmønster
Faktura
|
Faktura |
| Nummer [heltal; unikt]
Fragt [valuta]
Moms [valuta]
Salær [valuta] |
|
Definition
Fragt genereres transportfirmaet.
Moms beregnes i anvendelsesområdet ud fra gældende lovgivning.
Salær beregnes i anvendelsesområdet ud fra gældende takster.
4.2.3.10.2 Adfærdsmønster
Hændelser
Tabel 4.1. Hændelstabel for Auktionssystemet.
Anvendelsesområdet
4.3.1 Brug
4.3.1.1 Oversigt
4.3.1.2 Aktører
Tabel 4.2. Aktørtabel for Auktionssystemet. ([L]æse, [R]ette)
Auktion
Auktionshal: Auktionarius, Sekretær.
Internet: Kunde
Administration
Kunderservice, Konsulenter, Kunde (internet)
Brugsmønstre
Emnerækkefølgen til auktion er den samme som i kataloget.
4.3.2 Funktioner
4.3.2.1 Funktionsliste
| Funktion |
Kompleksitet |
Type |
| Opret kunde |
Middel |
Opdatering |
| Opdatér kunde |
Middel |
Opdatering |
| Gør kunde til abonnent |
Simpel |
Opdatering |
| Opdatér abonnement |
Simpel |
Opdatering |
| Stop abonnement |
Simpel |
Opdatering |
| Slet kunde |
Middel |
Opdatering |
| Opret emne |
Kompleks |
Opdatering |
| Opdatér emne |
Middel |
Opdatering |
| Slet emne |
Middel |
Opdatering |
| Udskriv emne |
Kompleks |
Aflæsning |
| Opret faktura |
Kompleks |
Opdatering |
| Redigér rekvirentafregning |
Kompleks |
Opdatering |
| Udskriv faktura |
Kompleks |
Aflæsning |
| Opret bud |
Simpel |
Opdatering |
Tabel 4.3. Funktionsliste for systemet.
4.3.2.2 Specifikation af funktioner
4.3.3 Brugergrænseflade
I auktionshallen er der forskellig brugergrænseflade for auktionarius, sekretær, storskærm og
web.
Administrationen har det administrative systems standardbrugerflade, som emneregistreringen
tilpasses, så det daglige arbejde lettes.
4.3.3.1 Dialogform
Menusystem med (numeriske) tastaturgenveje (hurtigt for rutinerede brugere)
Ellers standardapplikationer (ms-office, concorde par example)
4.3.3.2 Eksempler
4.3.4 Platform
Klient/server-system på PC-platform med grafiks brugerflade.
Anbefalinger
4.4.1 Systemets nytte og realisérbarhed
4.4.2 Udviklingsstrategi
Der benyttes standard applikationer og -værktøj.
4.4.3 Udviklingsøkonomi
På grund af manglende erfaring kan vi desværre ikke komme med et forslag.
Designdokument
<OOAD p. 349>
Opgaven
Formål
Systemet skal kunne administrerere alle kunder og emner på en let og tilgængelig måde. Det er
hensigten at systemet skal kunne bruges af mennesker der ikke normalt bruger computer.
Desuden skal systemet også registrere bud og hammerslag. Dette delsystem skal også være let
tilgængeligt for at mindske muligheden for slåfejl i pressede situationer. Der skal også være
mulighed for at generere forskellige afregninger. Det er ikke hensigten at systemet skal fungere
som et regnskabssystem.
Rettelser til analysen
Der er ingen væsentlige rettelser til analysen.
Kvalitetsmål
|
 |
 |
 |
 |
 |
| Brugbart |
|
|
|
|
|
| Sikkert |
|
|
|
|
|
| Effektivt |
|
|
|
|
|
| Korrekt |
|
|
|
|
|
| Pålideligt |
|
|
|
|
|
| Vedligeholdbart |
|
|
|
|
|
| Testbart |
|
|
|
|
|
| Fleksibelt |
|
|
|
|
|
| Forståeligt |
|
|
|
|
|
| Genbrugbart |
|
|
|
|
|
| Flytbart |
|
|
|
|
|
| Integrérbart |
|
|
|
|
|
Tabel 5.3. Vægtning af kvalitetsmål [Mathiassen et al., 1998]
Teknisk platform
Udstyr
PC-platform med netværksprintere. Bærbare computere til konsulenterne.
Basisprogrammel
Standard administrationssystem, for eksempel Concorde eller Maconomy, samt standard
kontorpakke som Microsoft Office eller Corel WordPerfect.
Auktionsprogrammet laves i C++ med for eksempel C++Builder.
Systemet køres på et standardsystem som Windows NT.
Systemer og apparater
PC-platform generelt. Digitalkamera til fotograferign af emner. Storskærm til auktionshallen.
Internetservices som for eksempel web eller mail udliciteres på grund af vedligeholdesesomkostninger til en sikker serviceforbindelse.
<Mikkels skema>
Designsprog
Prototype laves i Microsoft Access97 eller i enkelte tilfælde Microsoft Powerpoint97. Den
endelige implementering - som vi ikke skal lave - laves i et kraftigere system som Oracle eller
lignende.
Arkitektur
Komponentarkitektur
Procesarkitektur
Standarder
Modelkomponent
Struktur
Klasser
Se venligst afsnit 4.2.
Funktionskomponent
Struktur
Der er ingen direkte indbyrdes sammenhæng mellem klasserne i funktionskomponenten.
Klasser
Valutaomregning
Slette_gamle_bud
Grænsefladekomponenter
Systemgrænsefladekomponent
Struktur
Klasser
Dags_dato
Klokkeslet
Brugergrænsefladekomponent
Oversigt
<figur over menustruktur>
Elementer
Kundeservice
Kundeliste Her oprettes kunder, og der er mulighed for ændringer.
Emneliste Emner oprettes som regel inden konsulentbesøg.
Abonnement Oprettelse og forlængelse af abonnement.
Oversigt Valgmulighed i alle menuer, der går tilbage til menuen Oversigt. Elementet
vil kun blive nævnt hér, da det er ens for alle menuer.
Marketing
Emneliste Gennemsyn af emner, men ingen ændringsmuligheder.
Statistik Salgsstatistiker og andre statistikker.
DTP
Emneoplysninger Se Marketing. Dog skal der være mulighed for at ændre stavefejl og lignende.
Auktion
Auktionsliste Auktionarius og sekretær kan se emnerækkefølge og andre relevante oplysninger.
Bud & hammerslag Registrering af bud, hammerslag og køber.
Lager
Auktionsliste Se Auktion. Dog har lager et mere begrænset behov for oplysninger.
Lagerstatus Lagerførte emner.
Emne til lager Lagerføring af emne.
Konsulent / Afdelingsleder
Emneliste Konsulenten kan rette fejl og tilføje informationer.
Aftale Udfærdigelse af salgsaftale på emne(-r).
Struktur
Klasser
Anbefalinger
Systemets nytte
Ibrugtagningsplan
Realiseringsplan
Implementering
<implementeringsdiagram, p 387>
Diskussion
Ringe branchekendskab
Forskel mellem Access og for eksempel Oracle
Vores ringe erfaring indenfor programmering gør at vi måske har designet dele, der er vanskelige eller umulige at implementerer - vi tager alle mulige forbehold.
I al beskedenhed
Appendix A: Tankesmuler om fusionen
En totalfusion
(De to virksomheder bliver én stor virksomhed, med ét navn)
Ved en total fusion vil Auktionshuset af 1870 og Auktionshuset af 1990 blive koblet sammen i
en stor organisation, og praktisk talt vil Auktionshuset af 1990 blive mere eller mindre opslugt
af Auktionshuset af 1870. Den interne struktur vil blive forsøgt optimeret, og vi vil såvidt
muligt gøre brug af de forskellige personers ekspertise. Der vil dog oftest være tab ekspertise
indenfor specifikke områder, når der er tale om fusion til større en virksomhed, som Auktionshuset af 1999 vil blive.
Fordele: Ved at få de tre gamle chefer, Jacob Andersen, Mads Berthelsen og Arno
Caspersen sat ind som afdelingschefer i den nye virksomhed, vil man fordele
deres arbejde ud i mindre geografiske områder, og på den måde gøre brug af
deres evner som ledere og faglige generalister. Dette vil give konsulenterne,
som allerede har et speciale, mulighed for at koncentrere sig om deres
egentlige arbejdsområde.
Man vil fremme samarbejdet lokalafdelingerne imellem, da Jacob Andersen,
Mads Berthelsen og Arno Caspersen er vant til at arbejde sammen. De tre
førnævnte personer kommer i øvrigt fra en meget organisk firmastruktur, der
har krævet en del løbende koordinering. Derfor vil de tre afdelingschefer
være vant til at kommunikere og koordinere, og vil højst sandsynligt fremtvinge et naturligt samarbejde i virksomheden.
Man får desuden samlet stor ekspertviden, fra to forskellige firmaer. Hvis
man kan udnytte de forskellige erfaringer de to firmaer har gjort sig, med
hver sin organisationsstruktur, vil man kunne få et rigtig stærkt firma ud af
det.
Ulemper: Det vil fastlåse det nye auktionshus i nogle bestemte produkter, da et skadet
renommé vil være katastrofalt, i denne branche.
Problemer: De fleste ændringer i en virksomhed vil oftest fremtvinge sure miner. I dette
tilfælde kunne man forestille sig, at Ove Christensen vil føle sig degraderet
fra administrerende direktør til salgschef. Da salgschefen er uhyre vigtig, vil
dette i midlertidigt virkelig kunne skade virksomheden.
De tre chefer fra Auktionshuset af 1990, Jacob Andersen, Mads Berthelsen
og Arno Caspersen, vil også kunne føle sig degraderet, da de fra at være dem
der kørte hele virksomheden, pludselig "kun" bestyrer en lokalafdeling. Dette
vil være temmelig katastrofalt, da det er vigtigt for hele virksomheden, at de
forskellige afdelinger fungere internt, såvel som eksternt.
Som førnævnt er Auktionshuset af 1990 en meget organisk organiseret
virksomhed. Det gør, at folk fra den virksomhed har været vant til at kunne
lave næsten lige, hvad de havde lyst til. Når sådan en virksomhed bliver
presset ind i en mere mekanistisk organisation, vil der uundgåeligt opstå
gnidninger mellem, hvad man var vant til, og hvordan det skal foregå nu.
Samarbejdet vil automatisk blive mere trægt, og derfor vil folk sandsynligvis
begynde at danne deres egne uformelle strukturer. Dette kan fører til modstridende ordrer, dårlig eller ingen koordinering, og i øvrigt ingen "styr på
tropperne".
Da Auktionshuset af 1870 er en meget velrenommeret virksomhed, og tonen
blandt medarbejderne er meget højtidelig og seriøs, vil der kunne opstå
problemer, når folk fra Auktionshuset af 1990 kommer ind i virksomheden
og "blander sig".
Som regel har de eneste nye impulser været fra forskellige trainees, og det
giver en vis form for ensretning i et firma. Ved at fusionere med Auktionshuset af 1990 vil de nye impulser ikke blot blive proppet ned over hovedet på
de gamle medarbejdere, de vil også få centrale lederstillinger. Dette kan
forårsage utilfredshed blandt medarbejderne. Her tænkes ikke blot på medarbejderne fra Auktionshuset af 1870, men også på medarbejderne fra Auktionshuset af 1990, der pludselig kommer ind i et meget formelt miljø, hvilket
de ikke er er vant til.
En semifusion
(Begge virksomheder bibeholdes, men den interne struktur bliver koblet sammen)
Fordele: En væsentlig fordel er at man kan prøve at indføre forskellige nye produkter,
under Auktionshuset af 1990's navn samtidig med, at man bibeholder
renommeet fra Auktionshuset af 1870. Man kan i øvrigt lave forskellige
eksperimenter med nye varer, nye metoder at holde auktion på og meget
andet.
Her kan skabes en mere levende og kreativ kultur, som måske vil trække
unge mennesker til samtidig med, at man bibeholde den formelle og seriøse
kultur fra Auktionshuset af 1870 som profil udadtil.
Generelle fordele:
- Samling af ekspertviden.
- Samling af erfaringer.
- Nye impulser.
Ulemper: Dette vil kræve flere ansatte, og det vil gøre at auktionshusene skal ind på
nogle helt nye områder, som de intet kender til. De mangler ekspertviden,
såvel som erfaring, og kan i øvrigt kun trække på de gamle traditionelle
former for auktionsviden.
Generelle ulemper:
Man udnytter ikke det om folk er gode til kunder, arvinge etcetera.
Appendix B: Problemer ved Internet-bud
Da vi har valgt at lave en af auktionshusets trusler om til en stærk side, ved at indfører det der
hedder Internetbud, er der en masse praktiske problemer der dukker op. Hvis systemet skulle
færdigudvikles, ville hele Internet-delen nok blive lavet ude i byen, hvor hele firmaer har
specialiseret sig inden for det felt. Dog er der nogle generelle tanker og ideer der dukker op,
samt nogle problemstillinger hvor man er nødt til at træffe nogle valg.
Nedenstående vil være fuld af tekniske betegnelser og begreber, som ikke alle sammen vil blive
forklaret nærmere. Derfor sætter det nogle krav til læseren. Hvis du som læser, er i tvivl om
noget af nedenstående, er du naturligvis velkommen til at spørge.
Idé
Ideen med det hele, er at en kunde skal kunne logge sig på websitet, og deltage aktivt i en
auktion. Det skal være muligt at bese emnet, inden auktionen, og komme med forskellige typer
bud.
Man kan vælge enten at byde pr email. Det vil blive behandlet på samme måde som et
almindeligt brevbud. Den anden mulighed vil, som nævnt ovenfor, være at deltage aktivt i en
auktion. Vi forestiller os en tekst, måske et billed af emnet, samt en konstant tekstoverførsel,
som viser budene, samt status for auktionen.
Problemstillinger
Da nettet er et usikkert medie, når man tænker på at folk skal kunne tilkendegive sig selv, vil
man have en masse sikkerhedsmæssige problemer.
Er kunden den vedkommende udgiver sig for at være?
Kan kunde stå inde for de beløb vedkommende byder?
Hvis to kunder byder det samme, på samme tid, hvem får så deres bud igennem?
Forsinkelse på budene, eller hammerslag
Eventuelle løsninger
Man kan komme problemet med om folk er dem de udgiver sig for at være, ved at lade dem
logge ind. Man skal i forvejen være oprettet som bruger, for at kunne byde på emner, og ved
email-bud er man nødt til at sende en bekræftelse, så kunden ved at vi har modtaget budet, og
vi ved at kunden kan stå inde for det bud der er givet i hans navn.
Ved at lade kunden opgive sit dankort-nummer, eller VISA-kortnummer kan man checker om
de er gyldige. Den form for betaling er lige så sikkert som betaling med DANkort direkte.
Hvis to kunder sidder på samme type linie, og byder samtidig, kunne man forestille sig at man
ikke ville vide hvem af de to kunder der havde ret til budet. Nu er det så heldigt at man kun
modtager en IP-pakke ad gangen, man må, ved modtagelse så give pakken en eller anden form
for timestamp, så den bliver prioriteret højere end den næste pakke. Det næste problem dukker
op lige i hælene på det første. De to bydene kunder skal have at vide hvem af dem, der fik
deres bud igennem, så de ikke begge to tror at det er deres bud der dukker op på skærmen.
Det vil kræve lidt mere dataoverførsel, og gøre linien lidt mere usikker. Nu snakker vi heldigvis
om rimelig små mængder data der skal overføres, så mon ikke de klarer den ekstra belastning.
Denne måde at byde på vil nødvendigvis også være lidt unfair, da en kunde der befinder sig på
nettet med sit lille 14k4 modem, over en enorm belastet server, vil kunne give sit bud, hvis han
er uheldig, flere minutter før buddet går igennem, hvor en kunde der befinder sig på en 36Mbit
fast opkobling, direkte til UNI-C, sandsynligvis ikke vil støde ind i lignende problemer. Her vil
også være faktorer som hvor fysisk man befinder sig i forhold til Auktionshusets server. Man
kunne lade en tid blive vedhæftet pakken, når folk kom med et bud, problemet er bare at
tiderne vil være forskellige alt efter hvor i verden man befinder sig, og om kundens ur går
korrekt. Desuden vil ingen auktion kunne kører ordentligt, hvis hver gang de modtager et bud,
skal vente flere minutter før de kan fortsætte.
Det med forsinkelse over nettet giver faktisk anledning til flere problemstillinger. Når der er
hammerslag, skal kunder på nettet naturligvis have besked. Hvis de får besked, i det der er
hammerslag, vil der med den eventuelle forsinkelse være nogle problemer, med at kunde byder
på et allerede solgt emne. Man kan lade auktionarius afslutte auktionen på nettet, før end i
salen. Det vil dog give folk der er i salen nogle fordele, da de kan byde videre, mens dem på
nettet er afskåret for muligheden.
Det vil i det hele taget være en fordel at befinde sig i salen, da man er sikker på at ens bud
kommer frem, og man kan bese emnerne ordentligt.
Man kunne lade auktionen kører på nettet, nogle uger, før den endelige auktion, men det vil
igen give folk der befinder sig i salen, det sidste ord.
NOTERNOTERNOTERNOTERNOTERNOTERNOTERNOTERNOTERNOTERNOTER
Delsystem - administration
Registrering af emne (opret - ændre - slet)
Flyt emne til lager
Flyt emne fra lager
Arkivering af katalog
Genindlæsning af katalog
Registrering af udgifter
Udskrivning af kartotekslister (for alle kartoteker)
Udskrivning af labels
Delsystem - Hammerslagsregistrering og køberafregning
Præsentation af emneoplysninger (vurdering, beskrivelse, billede, bud/hammerslag etc.)
Internet, katalog, auktionslokale
Registrering af bud / hammerslag
Bud: Brev, mail, telefon, e-bud og sal (tid og størrelse)
Kunde#
Registrering af køber
Kunde#
Generering af poster til økonomisystem
Salgspris = bud + salær + moms
Indtægt = salær
Udgift = kundeafregning, moms
Udveksling af data med økonomisystem
Udskrivning af faktura
Litteratur
[Mathiassen et al., 1998] Matiassen, L., Munk-Madsen, A., Nielsen, P.A. og Stage, J. (1998).
Objektorienteret analyse og design. Marko.
[Hansen og Heide, 1999] Hansen, K. og Heide, A. (1999). Virksomhedsorganisation. Merko
Gyldendal Uddannelse.
[Mose, 1999] Mose, O. (1999). Access97 - praktisk databasedesign. IDG.
[Bruun Rasmussen, 1999] www.bruun-rasmussen.dk (1999).
[ebay, 1999] www.ebay.com. (1999).
[Hugoson et al, ?] Hugoson, M.-Å., Hesselmark, O. og Grubbström, A. (?). MBI-metoden. En
metod för verksamhetsanalys. Sprogramator, p. 37-49.
Noter
1.
1. Hvis ikke andet er skrevet, er møntfoden DKK.
2.
2. DatoTidsGruppe: Dato, måned og årstal.