Skip Navigation LinksNiels > IT > Historie

IT historie

CV  |  IT  |  AV  |  Motor  |  Maritimt  |  Privat

Dansk Datahistorisk Forening
Retroarchive
Museum of HP Calculators
faqs.org

Min første programmering foregik på ungdomsskolens Comet 2000 med mikrokassetter, der var bygget i foldede stålplader, der var malet orange. Vi lavede simple programmer i BASIC, men jeg fik godt styr på de basale strukturer.

Barndomshjemmets føste computer var en Sinclair ZX81. Vi fik aldrig sparet sammen til udvidelser, så jeg lider stadig under at ting skulle være på 1 KB – jeg hader stadig at kode fylder for meget… Mine medstuderende på datamatiker har derfor lidt under one-liners og algebrariske betingelser.

Mit computerforbrug blev efterhånden blevet så stort at jeg måtte have min egen. Efter mange måneders opsparing hjembragte jeg en Amstrad CPC464. Der var hele 48 KB at boltre sig på! Heller ikke denne maskine blev udvidet det store, igen fordi økonomien ikke rigtig rakte.
Jeg fik programmeret en del Locomotive BASIC og kastede mig for første og sidste gang ud i Pascal. En kort tur hen over Assembler blev det også til. Også fik jeg øjnene op for mulighederne i tekstbehandling, som jeg stadig sætter stor pris på.

Den næste maskine var en pc'er. En af de allerførste 386'er modeller. Jeg satsede på rå regnekraft fremfor harddisk eller farveskærm, da jeg puslede lidt med fraktaler. Maskinen var en Copam med en 16 MHz 80386SX. Senere blev den udvidet til 8 MB RAM, 43 MB harddisk og med en 80387SX matematikprocessor.
Denne maskine tjente mig trofast under min læreruddannelse, hvor jeg blandt andet programmerede i COMAL-80 og C, arbejde med regneark og grafiske illustrationer samt udvidede mine færdigheder indenfor tekstbehandling betydeligt med WordPerfect.

Jeg havde så et par år i Søværnet, så jeg anskaffede en Compaq bærbar med en 25 MHz 80386SL. Maskine blev ret hurtigt opgraderet til 24 MB RAM og med en 80387SL matematikprocessor. Tiden til søs brugte jeg blandt andet til at kigge noget dybere i MS-DOS og Windows 3.11 samt programmere lidt i C og C++.

Siden har jeg haft flere forskellige maskiner, der er blevet bygget om og udvidet i flere omgange, så det ikke er til at skille den ene helt ud fra den anden. For eksempel har jeg haft flere forskellige AMD og Intel processorer og undervejs haft både SCSI og IDE disksystemer.

Efterhånden som resten af familien skulle med på vognen blev installationen udvidet med kabel– og trådløst netværk. Lige nu er det kun print og internet der er delt, men en filserver er nok det næste.

Om Opdateret 04-05-2024 19:42:04. Se min profil på LinkedIn
SQLAdmin.dk Hentet 09-05-2024 08:19:33.